Danmark til OL

Danmark har deltaget i rigtig mange af de moderne OL. Det er også blevet til en række flotte præstationer og i alt 180 medaljer. Sejlsport er den idræt, hvor danske atleter har vundet flest medaljer. Derudover har vi vundet mange medaljer i blandt andet cykling og roning.

Det er meget forskelligt, hvor mange danske atleter vi har sendt afsted til de forskellige OL. Nogle år har der slet ikke været nogen med. De seneste mange OL har vi dog haft en masse danske atleter med. Det største danske hold var til OL i London 1948, hvor vi havde 179 atleter med.

Ved OL 2016 i Rio de Janeiro deltog 120 danske atleter og efter at have svømmet, sejlet, roet, spillet, løbet, redet, brydet, cyklet og skudt kunne de danske atleter vise 15 flotte medaljer frem, 2 guld, 6 sølv og 7 bronze. OL 2016 blev dermed det mest succesrige OL siden 1948, målt på medaljer. OL 2016 blev også året, hvor håndboldherrerne for første gang i historien kunne kalde sig olympiske mestre og Sara Slott Petersen vandt en sølvmedalje i 400 meter hæk, som den første danske kvinde nogensinde.

Se her, hvordan Danmark har klaret sig ved OL siden 1896.

 

Følg os