Skole OL Værdisæt

Fællesskab – Færdighed- Fairplay

Skole OL er OL i børnehøjde. Visionen er at skabe en børneolympisk bevægelse, hvor vi gennem idræt inviterer til fællesskab, færdighed og fairplay – de tre børneolympiske værdier, som er omdrejningspunktet i Skole OL.

Skole OL inviterer til klassekonkurrencer i forskellige sportsgrene over hele landet, og de dygtigste klasser kan deltage i finalefesten og blive landets bedste klasse i de forskellige sportsgrene.

Skole OL skal være Danmarks største idrætsbegivenhed for børn. Og børnene skal opleve, hvor sjovt og spændende det er at stå sammen som et hold – både når de træner, og når de yder deres bedste i konkurrencerne.

Skole OL er DIF’s vigtigste indsats for at få flere børn til at opleve glæden ved at dyrke idræt.

 

Følg os