Indendørstræning

Normalt forbinder man atletik med en udendørsaktivitet – og det er det også, men hvorfor ikke prøve et indendørs alternativ?

I kan sagtens træne til Skole OL Atletik indendørs, så I er klar til at lave jeres konkurrencer udenfor, når vejret igen er til det. Det afhænger naturligvis af, hvilke indendørs faciliteter I har til rådighed. Det oplagte valg er at træne de lidt mere tekniske elementer indendørs. Husk, at atletik er løb, spring og kast – det er i virkeligheden kun fantasien, der sætter grænserne.

Dansk Atletik Forbund har udarbejdet et indendørs træningskoncept målrettet 4.-6. klasse. Konceptet er udarbejdet udenfor Skole OL, men er alligevel relevant. I materialet findes lektionsplaner, der giver forslag til opvarmning, træning og afvikling af de færdige øvelser. Se mere her.

 

Følg os