Regler

Hvordan foregår lokalstævnerne Skole OL Bueskydning?

Skole OL Bueskydning er sjovt og enkelt at være med til. Lokalstævnerne varer 4 lektioner (2½ time) og afvikles i bue-foreningen.

Ved lokalstævnerne vil der være et introforløb, hvor eleverne bliver fortrolige med bueskydningens regler og udstyr, samt får skudt en masse pile under vejledning af foreningens Skole OL-instruktører.

Senere samme dag vil eleverne skyde for klassens samlede bedste score, som vil indgå i konkurrencen om finalepladser til Skole OL Finalen. De bedste klasser på landsplan kvalificerer sig til Skole OL Finalen i Bueskydning via klassens gennemsnitslige score.

I vil gennemgå:

  • Regler og sikkerhed
  • Udstyr
  • Enkelt teknik i bueskydning
  • Skydning til konkurrencen om finalepladser til Skole OL Finalen

Instruktørerne fra bue-foreningen vil hjælpe jer med:

  • Introduktion til bueskydning
  • Vejledning under skydningen
  • Gennemførelse af skydning til konkurrencen om finalepladser til Skole OL Finalen
  • Sammentælling af klasseresultatet

Hvad er lærernes rolle?

Der skal minimum deltage 2 lærere pr. klasse ved et lokalstævne. På dagen vil bue-foreningens instruktører guide eleverne godt igennem dagen med fokus på den gode oplevelse. Det er lærernes opgave at understøtte dette og hjælpe til med afvikling af dagen.

Beklædning 

Almindelig tøj efter vejrforhold. Bueskydningen afvikles udendørs. Dog bør løst tøj, halstørklæder og lignende undgås.

Følg os