Crossløb

Skole OL Cross er en HELT NY aktivitet under Skole OL og udfordrer 4. – 7. klasser fra hele landet i løb på ujævnt terræn; i græs, mudder og bakker. Hele klassen deltager sammen som ét hold.

Crossløb er udbredt over hele verden og er den ældste atletikdisciplin, som der afholdes verdensmesterskaber i. Den 30. marts 2019 skal verdens bedste crossløbere konkurrere om verdensmesterskaberne i Aarhus. I ugen op til verdensmesterskaberne i Cross afholdes Skole OL Cross Finalen ligeledes i Aarhus. Læs mere om nedenfor, hvordan din klasse kan komme med til VM i Cross 2019.


Hvem kan deltage?

Skole OL Cross er for 4. – 7. klasse.

Hvor og hvornår?

Skole OL Cross er en spændende, ny mulighed for at klassen kan træne udholdenhedsløb og samtidig deltage i konkurrencen om finalepladser i Skole OL Cross Finalen ved verdensmesterskaberne i Cross i 2019. De bedste klasser fra hver årgang vinder en plads i Skole OL Cross Finalen i Aarhus, som afvikles i ugen op til VM i Cross den 30. marts 2019.

Både Skole OL Cross Finalen og VM i Cross løbes på en rute omkring Moesgaard Museum i Aarhus.

Vi opdaterer løbende siden med mere information. Hold også øje med oversigten over lokalstævner, hvor Skole OL Cross lokalstævner vil fremgå.

Hvordan deltager vi i Skole OL Cross?

Konkurrencen om finalepladser til Skole OL Cross Finalen afvikles i efteråret 2018.

Vi arbejder i øjeblikket på at færdiggøre træningsmaterialer og konkurrencekoncept til Skole OL Cross. Vi har materialerne til Skole OL Cross klar sidst på året 2017. Først herefter er det muligt at oprette sig og tilmelde klasserne.

Ideen er, at man enten kan deltage ved lokalstævner i Skole OL Cross, som den lokale atletikklub arrangerer, eller vælge selv at arrangere Skole OL Cross i idrætsundervisningen.

Kontakt

Har du spørgsmål til Skole OL Cross, så kontakt os endelig. Se kontaktoplysninger her.

Følg os