Aarhuselever åbner verdensmesterskaberne i Cross

Aarhuselever fra 4.-7. klasse, Skole OL og Dansk Skoleidræt skyder den 29. marts 2019 verdensmesterskaberne i Cross i gang. Eleverne dyster sammen med deres klasse om en plads i den store Skole OL Finale 2019.

Skal I med?

4.-7. klasserne får mulighed for at konkurrere mod hinanden i Skole OL Cross – samme sted som verdensmesterskaberne bliver afgjort dagen efter – den 30. marts!

Skole OL Cross er en sjov og anderledes måde at få masser af motion og alle kan være med! Klasserne dyster i de tre forskellige crossløb: StafetCross, TeamCross og SpeedCross, som du kan læse meget mere om her.

Store præmier og finaleplads på højkant

Hvem er Aarhus’ bedste crossklasse? Det finder vi ud af den 29. marts 2019.

Men der er også mere på spil. Vinderklasserne fra hver årgang kvalificerer sig til den store Skole OL Finale på Ceres Park og Arena den 18.-21. juni 2019. Vinderklasserne får også 2.500 kroner hver til en klassefest.

Alle elever er en del af VM-festen, og får den særlige VM x Skole OL medalje og et diplom. I kommer også til at møde nogle af de danske løbere og se de store verdensstjerner løbe og træne på ruten, mens I selv konkurrerer i Skole OL Cross.

Tilmelding

Skal din klasse være med til at åbne det første verdensmesterskab i crossløb nogensinde i Danmark? Så opret og tilmeld klassen på www.skoleol.dk.

Du kan også læse mere om VM Cross og muligheden for at deltage i motionsløbet her.

Følg os