Vær med til Skole OL Parasport

Skole OL er for alle børn i 4.-7. klasse – også elever med et handicap.

For første gang i Skole OLs historie kan elever med handicap og deres klassekammerater konkurrere i en række parasportdiscipliner. Her er eleven med et handicap i centrum, når der konkurreres på hold bestående af en elev med et handicap og to ikke-handicappede kammerater. Hvert hold deltager i tre forskellige parasportdiscipliner.

Der er mulighed for at stille op i følgende discipliner:

  • Elektrisk kørestol: Kørestolsfodbold, kørestolsslalom og boccia
  • Manuel kørestol: Kørestolsrugby, kørestolsslalom og boccia
  • Synshandicap: Goalball, løbestafet og boccia

Læs mere om de forskellige discipliner her.

Konkurrencerne i Skole OL Parasport afholdes i Aarhus den 21. juni 2019  i forbindelse med Skole OL Finalen, og eleverne bliver en del af den store finalefest.

Skole OL Parasport afholdes i samarbejde med Parasport Danmark. Læs mere om Skole OL Parasport,  her.

Hvis du har nogle spørgsmål er du altid velkommen til at skrive til os på [email protected] eller ringe på tlf. 24 60 88 02.

Følg os