Klumme: alle laver fejl – det er ok!

Af Janni Thrane, projektleder i Skole OL

I starten af januar hyldede DR de danske sportsstjerner i et stort Award show. Jeg tror ikke, jeg var den eneste, som fik både kuldegysninger og tårer i øjenkrogen undervejs. Når man ser og hører, hvad atleterne har opnået, er det svært ikke at blive både rørt, imponeret og faktisk også lidt misundelig. Hvad jeg bliver misundelig på – og samtidig også virkelig beundrer – er deres evne til at holde fast i deres drømme, gøre sig umage, tro på sig selv og træne målrettet – hver dag!.
Dét, som sporten kan og dét, atleterne kan og gør, kan vi alle lære noget af. Uanset hvad vi laver.

Transferværdi

Vi skal blive bedre til at tale om den transferværdi, der er mellem idræt og livet generelt. Vi kan fokusere meget mere på, hvad man også kan lære og tage med sig i livet, uanset om man går til atletik, svømning eller bueskydning. Der er så mange andre ting end blot de motoriske færdigheder, som vi kan udvikle gennem sport. Vi lærer også at være vedholdende, at tro på os selv, være modige, retfærdige og sociale – ja, jeg kunne blive ved.

OL 2020

Kalenderen siger 2020 og det betyder, at vi er gået ind i et OL-år. Verdens største sportsbegivenhed vil finde sted til sommer i Tokyo. Atleter fra hele verden skal dyste mod hinanden og vise deres værd. De har trænet, kæmpet og drømt sig til denne store chance i deres sportskarriere. De er klar til at vise verden, at de er de bedste inden for deres sport. Det er stort – kæmpe stort!

Jeg håber, at landets idrætslærere vil benytte sig af OL-året til at lære de unge om OL og OL’s betydning.

På Skole OL’s hjemmeside er det muligt at tilgå undervisningsmateriale om OL.

Jeg vil opfordre alle, der underviser i idræt, til at bruge materialet til at sætte fokus på OL som begivenhed. Men også til at fortælle om den store drøm, som OL er for atleterne.

Vi skal turde at lave fejl

Atleterne har også været børn engang og har startet deres karriere et sted. De har oplevet både nederlag og sejre på deres vej. De har været vedholdende og modige. De har ikke været bange for at lave fejl, og har de fejlet, har de lært af deres fejl og er kommet videre – stærkere og klogere. At lave fejl er accepteret i sportsverdenen og et vilkår for succes – alle fejler på vejen til succes.

Hvorfor skal det kun være accepteret ’på banen’ og ikke ’udenfor for banen’?

Jeg bliver trist, når jeg hører at 55 % af alle 9. klasseelever kun rækker hånden op i skolen, hvis de er 100 % sikre på svaret. De er tilsyneladende alt for bange for at fejle og bange for at komme til at udstille sig selv – ikke at være perfekte.

Men skal vi det? Være perfekte? Bliver vi bedre mennesker af det, og kan vi overhovedet lære noget af det?

Det tror jeg ikke. Jeg tror på, at for at blive de bedste udgaver af os selv og udnytte vores fulde potentialer, så skal vi turde fejle. Vi skal være modige og vedholdende, og vi skal tro på os selv -ligesom atleterne.

Kære idrætslærere, jeg håber, at I vil bruge OL-året som anledning til at sætte fokus på, hvad det er, atleterne kan, og hvordan de er nået til der, hvor de er. Sæt fokus på transferværdien fra idrætten til elevernes liv uden for gymnastiksalen/boldbanen/stadion osv.. Idræt kan noget helt særligt, og det skal I – og vi i Skole OL – være meget bedre til at italesætte og sætte fokus på. Det gør vi NU!