Skole OL aflyser stævner resten af marts og april

Vi må desværre meddele, at alle Skole OL stævner fra den 12. marts t.o.m. 30. april er aflyst grundet corona situationen. Stævnerne vil ikke blive udskudt.

Min klasse er tilmeldt et aflyst Skole OL stævne – hvad gør jeg?

Er din klasse tilmeldt et Skole OL stævne i marts eller april, er stævnet nu aflyst. Alle lærere, der er berørte af aflyste stævner er kontaktet pr. mail.

På trods af situationen, skal klasser, hvis stævne er blevet aflyst, ikke snydes for muligheden for at deltage i konkurrencen om finalepladser til Skole OL Finalen 2020.

Derfor vil der blandt alle tilmeldte klasser for hvert aflyst stævne blive trukket lod om finalepladser. Klasser, der er udtrukket til finalen vil få direkte besked umiddelbart efter stævnedatoen.

Har du spørgsmål?

Skriv til Skole OL sekretariatet på [email protected]

Skole OL følger selvfølgelig myndighedernes anbefalinger og følger situationen tæt.

Følg os