Skole OL Fairplay

Vind en plads i Skole OL Finalen og en klassefest!

Sådan gør I

  1. Lav jeres eget Skole OL Fairplayløfte.
  2. Send Fairplayløftet til [email protected] senest den 1. maj 2019. Skriv Skole OL Fairplayløfte i emnefeltet.
  3. Vinderklassen får lov til at præsentere fairplayløftet ved åbningsceremonien ved Skole OL Finalen for derefter at dyste i atletikkonkurrencen.
  4. Vinderklassen vinder desuden 4.000 kr. til at holde en klassefest for.

Hvad er et Skole OL Fairplayløfte?

Inden konkurrencerne begynder ved de voksnes Olympiske Lege fremsiges et OL-løfte, hvor en deltager på vegne af alle deltagere lover at være fair og ikke snyde. Når Skole OL er OL i børnehøjde, er der også et løfte, som præsenteres, inden konkurrencerne kan begynde. Vi kalder det et Skole OL Fairplayløfte – og det skal naturligvis laves og præsenteres af eleverne selv.

I bestemmer selv, hvordan I vil lave Skole OL Fairplayløftet. Det kan for eksempel være en sang, rap, video, digt eller et vers. Lad fantasien få frit spil. I kan hente masser af inspiration i undervisningsmaterialet Fairplay i idrætten eller tage udgangspunkt i oplevelser, som I har haft.

Find undervisningsmaterialet som er udarbejdet i samarbejde med Anti Doping Danmark og Danmarks Idrætsforbund, her. Læs også om de voksnes OL-løfte her.

Info om konkurrencen

Klasserne med det bedste fairplayløfte vinder en plads i Skole OL Finalen i atletikkonkurrencen. Klasserne får også lov til at præsentere deres Skole OL Fairplayløfte ved åbningsceremonien. Sidst men ikke mindst vinder klassen 4.000 kr. til en klassefest.

Skole OL står bag konkurrencen i samarbejde med Anti Doping Danmark og Danmarks Idrætsforbund, og der findes 1 vinderklasse pr. klassetrin (4., 5., 6. og 7.).

Konkurrencen løber frem til 1. maj 2019, og vinderne får direkte besked senest mandag den 6. maj 2019.

Vi glæder os til at se/læse/opleve jeres fine Skole OL Fairplayløfter!

Har du spørgsmål, så kontakt Skole OL Sekretariatet.

 

 

Følg os