Billies Fællesskabspris: Vind 5.000 kroner til Bilka

Skole OL, Bilka og Billie er gået sammen om at lave en sjippekonkurrence, hvor formålet er at styrke klassefællesskabet.  Vinderklasserne får et gavekort på 5.000 kroner til Bilka.

Bilkas velkendte maskot Ulven Billie lægger navn til den nye Fællesskabspris, som overrækkes til de klasser, som udviser det bedste fællesskab og den stærkeste holdånd.

Derfor er Skole OL og Bilka gået sammen om at lave en sjippekonkurrence, hvor hver vinderklasse får et gavekort til Bilka på 5.000 kroner til et fælles klassearrangement. Vinderne kåres til Skole OL-finalen i Billund, hvor Billie overrækker gavekortet til en finaleklasse på hver af de fem årgange fra 4.-8. klasse.. Konkurrencen er sponsoreret af Bilka og Billie.

Pssst.. Konkurrencen er kun for de klasser, der er tilmeldt finalen i Billund.

harlequinfilter

Om konkurrencen

Klassen deles i to grupper og begge grupper gennemfører konkurrencen. Det gælder om, at eleverne skal komme så mange gange igennem sjippetovet som overhovedet muligt i løbet af 5 minutter. Eleverne må ikke bare løbe igennem buen, men skal have mindst ét hop.

  • Hver gruppe udvælger to personer til at svinge gruppens sjippetov.
  • Resten af gruppen stiller sig i kø på højre side af den ene, som svinger tovet.
  • På skift løber eleverne ind i buen og hopper og ud igen på modsatte side. Herefter stiller man sig op i kø på venstre side af den anden, som svinger tovet. På den måde bevæger eleverne sig rundt i et 8-tal eller uendelighedstegn.
  • Rammer en elev tovet, tælles dette ene forsøg ikke med. Herefter tælles videre, når den næste elev er igennem buen.

Bonuspoint

Der er mulighed for at skaffe ét ekstra point ved at hoppe to elever ind af gangen eller én elev hopper ind og dreje rundt om sig selv. Metoderne kan ikke kombineres.

Det samlede resultat

Tiden stoppes efter 5 minutter. Her tælles antallet af gange, eleverne har hoppet igennem sjippetovet.

Se videoen nedenfor!

harlequinfilter

Hvordan deltager man i konkurrencen?

Alle klasser der har tilmeldt sig Skole OL-finalen i Billund, har fået tilsendt en mail med et tilmeldingslink til Fællesskabskonkurrencen. Det er kun muligt at tilmelde sig via dette link.

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på info@skoleol.dk eller tlf. 24 60 88 02.

 

Pssst.. Konkurrencen er kun for de klasser, der er tilmeldt finalen i Billund.

harlequinfilter