Overnatning

Vi kommer langvejs fra – kan vi overnatte?

Skole OL har sørget for overnatning til de klasser, der har mere end 2 timers kørsel til Billund (målt fra skolens adresse til Billund Centret på Google Maps i bil).

Der er to forskellige muligheder for overnatning ved Skole OL Finalen 2022.

  1. GRATIS overnatning på lokale skoler i og omkring Billund.
  2. Overnatning i Lalandias feriehuse i Billund.

Tilmeldingen til overnatningen åbner snarest. I får direkte besked, når tilmeldingen åbner.

Gratis overnatning på skoler i Billund

  • Overnatningen er GRATIS og foregår på skoler i Billund (BillundSkolen og International School of Billund).
  • Overnatningen sker i klasselokaler, gymnastiksale og haller på skolerne.
  • Overnatningen er én overnatning. Fra dagen før finalen.

Forplejning ved overnatningen

  • Overnatningen er inkl. morgenmad på finaledagen. Det er muligt at vælge gluten- og laktosefrie alternativer til de elever, der har brug for det. Dette angives ved booking af overnatning.
  • Aftensmad på ankomstdagen kan tilkøbes for 55 kr./person. Dette angives ved booking af overnatning. Aftensmaden vil ikke bestå af svinekød og kun halalslagtet kød. Derudover er det muligt at vælge gluten- og laktosefrie alternativer til de elever, der har brug for det. Dette angives også ved booking af overnatning. Aftensmad serveres kl. 17.30-19.00.
  • Udgiften for aftensmad bliver modregnet jeres transportrefundering umiddelbart efter finalen.

Praktiske informationer ved overnatning på skolerne

  • Ankomst sker dagen før konkurrencedagen mellem kl. 16-19.
  • Alle elever og lærere skal selv medbringe liggeunderlag og soveposer.
  • I vil få besked om, hvilken skole I skal overnatte på senest en uge før finalen.
  • Der vil være tjek-in på den skole, hvor I skal overnatte ved ankomst. Her vil I også få udleveret en infoguide med praktiske informationer om jeres overnatningsskole.

Overnatning i Lalandias feriehus

I samarbejde med Billund kommune kan vi tilbyde 10 klasser pr. dag at tilkøbe overnatning i Lalandias feriehuse til en fordelagtig pris. Pladserne tildeles efter først-til-mølle princippet.

  • Overnatningen foregår i 3 stk. feriehuse pr. klasse.
  • Overnatningen er én overnatning. Fra dagen før finalen.
  • Overnatningen er inkl. adgang til Aquadome og Monky Tonky Land (max 12 år i Monky Tonly Land).
  • Der er adgang til husene fra kl. 15.00 dagen før jeres finaledag.
  • Pris: 3.499 kr. pr. klasse.

Forplejning ved overnatningen

  • Overnatningen er inkl. morgenmad på finaledagen. Det er muligt at vælge gluten- og laktosefrie alternativer til de elever, der har brug for det. Dette angives ved booking af overnatning.
  • Overnatningen er inkl. aftensmad på ankomstdagen, som klasserne selv kan varme i husene. Aftensmaden vil ikke bestå af svinekød og kun halalslagtet kød. Derudover er det muligt at vælge gluten- og laktosefrie alternativer til de elever, der har brug for det. Dette angives ved booking af overnatning.

Praktiske informationer ved overnatning i Lalandia

  • Elever skal selv medbringe sengelinned eller sovepose og lagen (der skal lagen på sengene).
  • Klasserne skal selv rengøre husene inden afgang (senest kl. 8.00). Klasserne forlader husene som det så ud da de ankom. Hvis rengøringen ikke er i orden vil klassen modtage en regning.
  • Billund Kommune sender faktura til skolerne for overnatningen umiddelbart efter finalen.