Praktiske informationer

Sikkerhed på stævnedagen

Forud for stævnedagen er det vigtigt, at I som stævnearrangør tænker over sikkerheden ved jeres stævner.

Vi har lavet en række spørgsmål som er tænkt som en hjælp til at sikre, at I husker at overveje, hvordan I undgår eller håndterer eventuelle uheld på dagen. Læs meget mere via linket.

harlequinfilter

Undervisningsforløb og honorering

I forbindelse med Skole OL-stævner opfordrer vi til, at foreningerne også arrangerer undervisningsforløb for de deltagende klasser. Disse forløb øger elevernes kendskab til foreningen og forbedrer deres færdigheder. Dette styrker deres glæde ved sporten og chancerne for fortsat engagement.

Ved undervisningsforløb udbetaler vi et honorar på 750 kr. pr. gang, op til 10 gange. Hvert forløb svarer til en dobbelt lektion. Beløbet er det samme uanset antallet af deltagende klasser. Honoraret tilkommer kun klubber, der også afholder Skole OL-stævner.

Honoraret udbetales to gange årligt, i december og juli, til den oplyste bankkonto ved stævneoprettelsen. For at modtage honoraret kræves der dokumentation for de afholdte undervisningsforløb. Du finder dokumentationsarket nedenfor, det bedes du udfylde og returnere.

Dit engagement i at fremme sport og aktivitet blandt skoleelever værdsættes. Vi ser frem til fortsat samarbejde om Skole OL og undervisningsforløbene. Kontakt os gerne ved spørgsmål eller behov for hjælp.

harlequinfilter

Praktiske informationer

Her har vi samlet alle de praktiske informationer i forbindelse med planlægning og afholdelse af jeres Skole OL stævne.

Lærerne står selv for uddeling af diplomer til deres klasser i forbindelse med deres deltagelse i et Skole OL stævne. Lærerne får automatisk tilsendt diplomerne på mail efter stævnet, og kan derefter selv printe og udfylde dem til deres elever. Skole OL sekretariatet sørger for dette. I skal derfor ikke uddele diplomer til jeres Skole OL stævne. Hvis I alligevel ønsker at uddele diplomer, finder I jeres unikke stævnediplom ved at klikke på jeres stævne i stævnekalenderen eller i resultatlisten på skoleol.dk.
I skal endelig tage en masse billeder og videoer til jeres stævner, som I kan dele på jeres sociale medier og hjemmeside. Men husk at gøre deltagerne opmærksom på, at I tager billeder og video til stævnet. Vi har lavet en tekst, som I kan bruge i det info materiale, som I sender ud til lærerne før stævnet, så de ved hvordan, de skal forholde sig, hvis der skulle være elever, som ikke må fotograferes eller filmes. I finder teksten under “Billeder og video” i menuen i venstre hjørne.
Efter jeres stævne vil I modtage en mail fra os med link til evaluering. Vi har brug for jeres inputs og feedback, så vi kan gøre Skole OL endnu bedre for både jer og skolerne. Vi håber, at I vil bruge lidt tid på at besvare evalueringen efter jeres stævne.
Vi har desværre ikke mulighed for at tilbyde gratis frugt eller anden forplejning til jeres stævner i år. I må meget gerne selv dele ud til jeres stævner, hvis I fx kan få nogle lokale aftaler i hus.
Skole OL honoraret for afholdelse af stævne og undervisningsforløb udbetales to gange om året. For stævner og undervisningsforløb afholdt fra august til december: Honorar udbetales december. For stævner og undervisningsforløb afholdt fra januar til maj: Honorar udbetales i juli.
Vinderklasserne fra jeres stævne skal have Skole OL medaljer. I skal bruge et klassesæt á 30 medaljer pr. klassetrin. Dvs. hvis I afholder stævne for 4. og 5. klassetrin, skal i have 2×30 medaljer klar til jeres stævne. Hvis I har medaljer liggende fra sidste sæson, kan I bruge dem ellers vil I få tilsendt nye forud for stævnet. Medaljerne sendes til den forsendelsesadresse, som I har angivet, da I oprettede stævnet. Medaljerne sendes i 2023 fra afsenderen Køhler Emblemer.
I skal selvfølgelig have venuedressing, som I kan pynte op med, når I afholder jeres Skole OL stævne. Venuedressing er fx beachflag, bander og minestrimmel. Nogle af jer har venuedressing liggende hos jer, som I kan bruge i denne sæson. Andre får det udleveret af jeres forbund forud for jeres stævne. Hvis I mangler noget, så kontakt jeres forbundskonsulent eller skriv til os på info@skoleol.dk.