
Praktiske informationer
Sikkerhed på stævnedagen
Forud for stævnedagen er det vigtigt, at I som stævnearrangør tænker over sikkerheden ved jeres stævner.
Vi har lavet en række spørgsmål som er tænkt som en hjælp til at sikre, at I husker at overveje, hvordan I undgår eller håndterer eventuelle uheld på dagen. Læs meget mere via linket.

I forbindelse med Skole OL-stævner opfordrer vi til, at foreningerne også arrangerer undervisningsforløb for de deltagende klasser. Disse forløb øger elevernes kendskab til foreningen og forbedrer deres færdigheder. Dette styrker deres glæde ved sporten og chancerne for fortsat engagement.
Ved undervisningsforløb udbetaler vi et honorar på 750 kr. pr. gang, op til 10 gange. Hvert forløb svarer til en dobbelt lektion. Beløbet er det samme uanset antallet af deltagende klasser. Honoraret tilkommer kun klubber, der også afholder Skole OL-stævner.
Honoraret udbetales to gange årligt, i december og juli, til den oplyste bankkonto ved stævneoprettelsen. For at modtage honoraret kræves der dokumentation for de afholdte undervisningsforløb. Du finder dokumentationsarket nedenfor, det bedes du udfylde og returnere.
Dit engagement i at fremme sport og aktivitet blandt skoleelever værdsættes. Vi ser frem til fortsat samarbejde om Skole OL og undervisningsforløbene. Kontakt os gerne ved spørgsmål eller behov for hjælp.

Praktiske informationer
Her har vi samlet alle de praktiske informationer i forbindelse med planlægning og afholdelse af jeres Skole OL stævne.