Praktisk information

Her finder du praktisk information om Skole OL sæsonen 2021/2022.

 

VIGTIGE DATOER

Alle stævner skal være oprettet i systemet senest den 1. december 2021.

Sidste mulige stævnedag er den 25. maj 2022.

Skole OL finalen er den 14.-17. juni 2022.

 

HONORAR

Skole OL honoraret for afholdelse af stævne og undervisningsforløb udbetales to gange om året.

For stævner og undervisningsforløb afholdt fra august til december 2021: Honorar udbetales december 2021.

For stævner og undervisningsforløb afholdt fra januar til maj 2022: Honorar udbetales i juli 2022.

 

VENUEDRESSING (beachflag, bander mv.)

Alle foreninger, der afholder Skole OL skal have venuedressing, som I kan pynte op med, når I afholder jeres Skole OL stævne. Venuedressing er fx beachflag, bander og minestrimmel.

I starten af 2020 bestilte vi en masse nye beachflag og bander til jer. Vi nåede desværre aldrig at få det ud og leve pga. corona. Nogle af jer har det nye venuedressing liggende hos jer, som I kan bruge i denne sæson. Andre får det udleveret af jeres forbund forud for jeres stævne (triatlon og ultimate).

Alle foreninger fik også tilsendt minestrimmel i 2020, som I kan bruge I år. Hvis I mangler minestrimmel, så skriv til os på [email protected], så sender vi til jer.

 

MEDALJER

Vinderklasserne fra jeres stævne skal have Skole OL medaljer. De fleste af jer har medaljer liggende fra 2019/2020-sæsonen, som I kan bruge til jeres kommende stævne. I skal bruge et klassesæt á 30 medaljer pr. klassetrin. Dvs. hvis I afholder stævne for 4. og 5. klassetrin, skal i have 2×30 medaljer klar til jeres stævne. I må meget gerne tjekke, at I har nok medaljer.

Hvis I mangler medaljer, skal I kontakte os på [email protected], så sørger vi får, at I får dem tilsendt.

 

DIPLOMER

Lærerne står for uddeling af diplomer til deres klasser i denne sæson. Lærerne får tilsendt diplomerne på mail efter stævnet, og kan derefter selv printe og udfylde dem til deres elever, hvis de har lyst. I skal derfor ikke uddele diplomer til jeres Skole OL stævne i år.

 

KONTAKTINFORMATION

Skole OL teamet sidder klar til at hjælpe jer. Skriv eller ring endelig til os, hvis I har spørgsmål.

[email protected] og tlf. 24 60 88 02