Faldstart

Tid

15

Udstyr

Array

Læringsmål

Eleverne skal blive fortrolige med en forsimplet måde at lave en sprintstart. Faldstarter er gode til yngre elever, fordi de starter fra stående. Det kræver langt stærkere muskler at skulle starte fra en startblok, fordi kroppen skal løftes mere de første 3-5 skridt.

Beskrivelse

Gå sammen to og to. Den ene af jer er løber og står klar bag en linje. Den anden står med siden til cirka to-tre meter længere fremme og holder en arm udstrakt i skulderhøjde. Den der starter med at løbe, står med samlede fødder bag startlinje, bøjer overkroppen frem og ”falder” lidt forover indtil man ikke kan holde balancen mere.  Så sætter man kraftigt af og løber frem, så hurtigt man kan, med hovedet og overkroppen nede, så det er muligt at løbe under den andens strakte arm. Løb cirka 15-20 meter frem. Skift, og gentag 3-4 gange hver.

Når I alle sammen er blevet gode til at starte på denne måde, kan I lave en konkurrence, hvor I løber sammen tre og tre eller fire og fire. I skal lave en faldstart samtidig. Stå klar ved startlinjen. Få jeres lærer til at sætte jer i gang ved at sige: ”Ooooooog LØB!” Så falder I frem og spurter 20-30 meter frem. Ved mål skal I lægge mærke til, hvor stor afstand, der var mellem jer. Når I er gået tilbage til start, skal I stille jer op igen, men denne gang forskudt, så den langsomste løber står forrest ved startlinjen og den hurtigste bagerst med cirka den afstand imellem jer, som der var, da I kom i mål. Når I løber igen, skulle I gerne komme cirka samtidig til mål. Prøv 3-4 gange.

Refleksionspørgsmål

Hvorfor er det svært at se ned de første meter, når man skal starte? (Fordi man helst vil se, hvor man løber. Men det er vigtigt at lære, for hvis man rejser sig op for hurtigt, tager man kortere skridt, og det tager længere tid at komme op i fart)

Hvad har I lært om at starte med ”faldstart-teknikken?”

Følg os