Løb over krokodillegravene

Tid

25

Udstyr

Array, Array

Læringsmål

Eleverne skal prøve hækkeløb og blive fortrolige med at løbe over en forhindring i fuld fart. De skal lære at løbe uden at miste alt for meget fart.

Beskrivelse

Sammen med jeres lærer skal I lave en opstilling som vist på tegningen.

I skal alle sammen – en og en – løbe igennem bane 1. I må endelig ikke sætte fødderne ned i ”krokodillegravene” – ellers…

Derefter skal I alle sammen løbe gennem bane 1 igen, men nu må I kun tage tre skridt mellem krokodillegravene. I tæller skridtene sådan her: Når I lander efter krokodillegraven, tæller det ikke som et skridt. Så kommer 1. skridt, 2. skridt og 3. skridt som er afsættet over den næste krokodillegrav.

Prøv derefter at løbe hurtigere og prøv også kræfter med de to andre baner.

Når I har prøvet alle tre baner og prøvet at løbe med tre skridt mellem krokodillegravene, skal I nu finde den bane, der passer bedst til at løbe i fuld fart og med tre skridt mellem gravene.

I kan evt. gennemføre en lille konkurrence, hvor en af jer løber på hver af de tre baner samtidig. Hvem kommer først? Mål kan være fx 5 meter efter den sidste krokodillegrav. De, der løber hurtigst, skal altså løbe længere.

Hvis I vil gøre det mere ”rigtigt” kan I stille en papkasse eller en minihæk i hver krokodillegrav, som I skal springe over.

Refleksionspørgsmål

Hvordan kan man løbe hurtigt hen over en krokodillegrav?

Følg os