Skole OL TAST SELV

Skole OL TAST SELV er en ekstra konkurrence i roning. Klasserne dyster sammen som et hold ude på skolen. De klasser, der klarer sig bedst i konkurrencerne kvalificerer sig til Skole OL finalen, som afholdes den 14.-17. juni i Børnenes Hovedstad, Billund.

I Tast Selv afholder I selv konkurrencen ude på jeres skole. Herefter uploader i jeres resultat og sender ind til Skole OL. Tilmeldingen til TAST SELV konkurrencerne åbner primo september 2021.

Skole OL TAST SELV Roning

Skole OL TAST SELV Roning er for 6.-7. klasse.

Det er ikke svært at lave Skole OL Roning ude på skolen. Det kræver blot én romaskine. Klassen skal sammen som ét hold ro 4000 meter i romaskinen, så hurtigt de kan. Klassens tid indtastes og sendes til Skole OL. De klasser, der har den hurtigste tid kvalificerer sig til Skole OL finalen. Klasserne, der går videre til finalen, får direkte besked.

Hurtige skift og god roteknik er afgørende for klassens sluttid på de 4.000 meter. Vi har lavet instruktionsvideoer og undervisningsmateriale, som du kan bruge til at forberede din klasse på konkurrencen i Skole OL TAST SELV Roning.

Konkurrencen kan afvikles i en idrætstime enten på skolen eller i den lokale roklub. Det er op til skolen og roklubben at finde en løsning, der passer begge parter bedst. Instruktøren fra roklubben kan hjælpe klassen med en kort introduktion til ro-taget, viser hvordan man laver effektive skift, og hvordan computeren på romaskinen indstilles på 4.000 meter. I kan måske også låne en romaskine af klubben, som I kan bruge på skolen.

Er det ikke muligt at indgå samarbejde med en lokal roklub, kan skolen leje en trailer med romaskiner hos Dansk Forening for Rosport. Kontakt os for mere information om leje af romaskiner. FIND KONTAKTOPLYSNINGER HER.