LUDO-STYRKE

Hvad med at spille LUDO-STYRKE i din virtuelle idrætsundervisning?

Nick Sønderskov Hansen, der netop er kåret som Danmarks Sejeste Idrætslærer, laver en masse sjove og anderledes aktiviteter med eleverne i sin virtuelle idrætsundervisning. Han spiller f.eks. LUDO-STYRKE med dem.

LUDO-STYRKE fungerer ligesom almindelig LUDO. Forskellen er, at hver felt på pladen har et tal. Tallet indikerer en styrkeøvelse. Rammer en elev f.eks. feltet 5, så skal der laves 4 Burpees.

I LUDO-STYRKE spiller fire elever mod hinanden. PowerPoint-præsentationen med pladen og brikker deles på skærmen på Teams. Man kan gøre det således, at en elev er ansvarlig for at slå med terning og rykke med brikkerne. Så er det ellers bare at følge reglerne, lave en masse styrke og se hvem der først får alle fire brikker i mål.

Nick har gjort alt klar. Nedenfor finder du regler, øvelser og PowerPoint-præsentation, som du kan bruge direkte i din virtuelle indrætsundervisning.

REGLERNE FOR LUDO-STYRKE

  1. For at vinde spillet, skal du have alle dine brikker i midterzonen
  2. Du må slå én gang
  3. Du bestemmer selv, hvor mange brikker du vil have ude på banen
  4. Hvis en modstander ender med at komme hen på samme felt som dig, bliver du slået retur i ”huset” og du modtager øvelserne fra det pågældende felt
  5. Når du har en brik inde i din ”zone” op til slut, skal du ikke lave øvelser
  6. Slår du for højt til at kunne komme i mål, skal du fortsætte med at tælle og rykke baglæns. Når du skal slå igen, rykker du fremad
  7. Du skal slå en 6’er for at komme ud af huset (Hop ud på dit farvede felt).
  8. Hvis en modstander står i feltet ude foran huset, og du lander på samme felt, så ryger du selv hjem i huset
  9. Eleverne bestemmer selv, om de vil lade én elev kontrollere brættet eller om man tillader skærmstyring

STYRKEØVELSER TIL LUDO-STYRKE

  1. 5 ARMSTRÆKKE
  2. 6 MAVEBØJNINGER
  3. 5 SQUAT
  4. 10 LUNGES
  5. 4 BURPEES
  6. 6 CRUNCHES
  7. 15 SPRÆLLEMÆND
  8. 3 SQUAT JUMP
  9. 8 ARMSTRÆKKER
  10. 6 BURPEES
  11. 8 PLYO LUNGES

Du finder PowerPoint-præsentationen her:
Præsentation LUDO-STYRKE

God fornøjelse!