Skole OL tilbyder nu TAST SELV i atletik og roning

25/01/2024

I år tilbyder Skole OL TAST SELV i atletik og roning for de elever, som ikke har mulighed for at komme til et Skole OL-lokalstævne.

Kan man egentligt godt lave Skole OL Atletik, selvom man ikke har et stadion? Og kan man godt være med i Skole OL Roning, selvom der ikke er en roklub i ens kommune?

Ja og ja.

I år tilbyder Skole OL TAST SELV Atletik og TAST SELV Roning, så man kan være med i Skole OL, selvom man ikke har et lokalstævne i sin kommune. Eleverne konkurrerer på lige fod med de klasser, der er ude til lokalstævner, og har også mulighed for at vinde de eftertragtet pladser til finalen i Billund.

Dyrk Skole OL Atletik uden et stadion

Skole OL TAST SELV Atletik er en oplagt mulighed for at arbejde med løb, spring og kast i idrætsundervisningen og samtidig være med i den landsdækkende Skole OL konkurrence i atletik. Det eneste, det kræver for at afholde TAST SELV konkurrencen er en græsplæne til at løbe på, en sandkasse man kan springe ud i og redskaber til at kaste med.

Læs mere om TAST SELV Atletik her.

Det kræver blot én romaskine

Det er ikke svært at lave TAST SELV Roning ude på skolen. Det kræver blot én romaskine. Klassen skal sammen som ét hold ro 4.000 meter i romaskinen, så hurtigt de kan. Har I ikke en romaskine på skolen, kan I helt sikkert låne en hos den lokale roklub. Har I ikke en klub i nærheden, kan I leje en trailer med romaskiner hos Dansk Forening for Rosport.

Læs mere om TAST SELV Roning her.