Skole OL får ny undervisningsplatform
Vi er stolte af at kunne præsentere vores nye undervisningsplatform – Skole OL Undervisning.
Her kan du vælge mellem hunredvis af aktiviteter til idrætsundervisningen, sammensætte dit eget forløb og til sidst downloade det til din computer eller tablet. Byg dit eget forløb på undervisning.skoleol.dk.
Skole OL Undervisning rummer et hav af muligheder, som vi glæder os helt vildt til at vise jer. Platformen er først og fremmest udviklet som et arbejdsredskab til idrætslærerne i folkeskolen. Platformens Byg-selv-funktion gør det nemlig muligt for lærerene selv af sammensætte sine lektioner og forløb med lige præcis de aktiviteter og opvarmningsøvelser, som de bedst kan li’.
Derefter kan de sortere aktiviteterne og indsætte overskrifter, så de til sidst står med et færdigt og overskueligt forløb til deres idrætsundervisning. Forløbet kan downloades og udskrives eller gemmes på deres tablet, lige til at tage med ud i undervisningen.