Medalje

Guld, sølv og bronze blev indført ved OL i London i 1908. Det var først ved OL i Rom i 1960, at atleterne begyndte at få medaljerne hængt om halsen. Indtil da fik de bare medaljen udleveret i en æske.

Atleterne modtager medaljerne, mens de står på en medaljeskammel. Herefter spilles nationalmelodien for det land, guldvinderen kommer fra. De får altid overrakt deres medaljer af nogle meget fine og vigtige mennesker. Atleterne begynder ofte at græde af glæde, når de får deres medaljer.

I de danske atleters store tøjpakke er der et særligt rødt sæt. Røde bukser og rød jakke. Man kalder sættet for ’medal suit’. Hvis atleten skal på medaljeskamlen, så skal de have ’medal suit’ på.

Hvis man ser på billeder af danskere på medaljeskamlen ved OL, vil man opdage, at de alle er iført samme sæt på. Atleterne pakker altid ’medal suit’ i tasken, når der er den mindste chance for medalje. Det kan være cykelrytterne, der skal køre landevejsløb. Selvom chancen for medalje ikke er stor, SKAL ’medal suit’ med i tasken.

Normalt finder medaljeoverrækkelsen straks efter konkurrencen. Dog ikke altid. Ved OL i Rio var det næsten midnat, da Sara Slott Petersen blev nummer to i 400 meter hækkeløb. Derfor besluttede arrangørerne, at hun først skulle have sin medalje dagen efter.

”Da jeg tidligere på året vandt guld ved EM, fik jeg medaljen lige med det samme. Det var et enormt følelsesladet øjeblik. Jeg brød helt sammen og græd og græd. Jeg var derfor spændt på, hvordan jeg ville reagere til OL. Men det blev lidt fladt, fordi jeg fik medaljen så lang tid efter, at jeg var kommet over målstregen.”

Medaljen var en livsdrøm

Men selvom hun hellere ville have haft medaljen med det samme, er hun glad for den.

”Medaljen repræsenterer en livsdrøm. En drøm, jeg havde fra jeg begyndte til atletik som en 13-årig pige. Den repræsenterer også, at jeg holdt fast i drømmen. Jeg blev gravid og fik et barn midt i min karriere. I mange år virkede min drøm om en OL-medalje usandsynlig. Men jeg blev ved med at kæmpe.”

Medaljerne fra Rio blev delvist lavet af genbrugs-metal. Det fungerede ikke så godt. Især sølvmedaljerne begyndte hurtigt at se meget slidte ud. Den internationale olympiske komité tilbød at udbedre skaderne, hvis atleterne sendte medaljerne tilbage. Men da komitéen ikke kunne garantere, at man fik præcis den samme medalje tilbage, besluttede Sara Slott Petersen at beholde sin.

”Medaljen minder mig om, at jeg har opnået noget stort. I Danmark er vi slemme til at nedgøre vores egne præstationer. Jeg kan også selv finde på det. Andre skal ikke tro, at man er noget. Men det ER er altså stort at vinde en OL-medalje.”

Medaljer gav medvind

Danmark vandt 15 medaljer ved OL i Rio i 2016. Kun ved OL i London i 1948 har Danmark vundet flere medaljer. Dengang vandt vi hele 20 medaljer. Men resultatet i Rio var flottere. Legene i 1948 fandt sted kun tre år efter afslutningen på 2. Verdenskrig. Mange lande lå i ruiner. De havde ikke kræfter til at deltage. Under en tredjedel af verdens lande deltog i London. I Rio deltog 206 nationer. Derfor var det vildt, at lille Danmark kunne vinde 15 medaljer.

”Hvis de danske atleter i stedet havde fået en masse fjerdepladser, var det blevet en negativ spiral. Nu gav de mange danske medaljer i stedet medvind.”

Når danske atleter vinder medaljer ved OL, fejrer man det i OL-byen. Der går en besked ud til de andre atleter om, at der er en medaljevinder på vej hjem til byen. Så møder de op i fællesrummet og tager imod med klapsalver.

”Allerede første dag ved OL i Rio vandt Danmark en medalje. Jakob Fuglsang tog sølv i landevejscykling. Jeg så medaljen og mærkede den i OL-byen. Herefter vandt en masse andre danske atleter medaljer. Der var simpelthen medaljer over det hele. Det skabte en fantastisk stemning i vores fællesrum.”