
Praktisk info – indskolingen
Hvad er Skole OL for indskolingen?
Skole OL for indskolingen er en online klassekonkurrence, hvor 0.-3. klasser i hele landet dyster i uge 43-46 i fem virkelig sjove konkurrencer. I år vil der være 4 unikke udfordringer for 0. og 1. klasserne samt 4 unikke udfordringer for 2. og 3. klasserne. Derudover vil der være en fælles overraskelses øvelse samt en særskilt konkurrence for sejeste kampråb og bedste Skole OL-dans. Alt sammen foregår ude på skolen.
I konkurrencerne gælder det om at indsamle så mange færdighedsbadges som muligt. Klassens resultater omregnes til færdighedsbadges i det virtuelle univers, hvor klasserne også kan følge med i, hvordan de andre klasser klarer sig.
Skole OL for indskolingen afsluttes med et stort online finaleshow, som sendes fra WOW PARK i Børnenes Hovedstad, Billund Kommune, hvor alle de deltagende klasser ser med, er aktive sammen og årets vinderklasser kåres. Læs mere om finaleshowet her.
For 0. og 1. klasserne vil der være 7 seje badges at konkurrere om, Balance, Hurtighed, Timing, Samarbejde, Styrke, Koordination og Præcision.
2. og 3. klasserne vil der være et 8 badges at optjene, da de får muligheden for også at kæmpe om Udholdenhedsbadget.
Konkurrencerne er udviklet med fokus på fællesskab, basale færdigheder og bevægelsesglæde. Der er garanti for smil på læben, højt aktivitetsniveau og samarbejde, der styrker sammenholdet i klassen. Konkurrencerne er udviklet så alle elever i klassen kan være med, de er lette at gennemføre og kræver ikke en masse udstyr.

Hvad kræver det at være med?
Skole OL for indskolingen er en lettilgængelig og fleksibel idrætsevent, der giver eleverne en sjov olympisk oplevelse. For at deltage skal I blot tilmelde jer, udføre konkurrencerne i perioden (uge 43-46), indtaste resultaterne og se finaleshowet. Sådan gør I det:
- Klassen bruger fire idrætstimer (fire uger i årsplanen – uge 43-46) til konkurrencerne.
- I kan følge den færdige lektionsplan. Det kræver minimalt udstyr at være med.
- I skal reservere 45-60min, hvor I skal se finaleshowet. Det kræver en skærm og internet forbindelse.
Der er mulighed for at forbedre oplevelsen og forløbet ved at følge flere ideer og forslag, da essensen af Skole OL for indskolingen er at øvelse gør mester. Yderligere praktiske oplysninger om setup findes også.
Har du brug for en vejledning til tilmelding? Læs mere her.

De 5 konkurrencer
Skole OL for indskolingen har fem konkurrencer pr. klassetrin med en surpriseøvelse. Konkurrencerne er sjove små stafetter med fokus på grundmotorik og fællesskab. Brug dem som opvarmning eller bevægelsespause hele året.
- 0.-1. klasse: Kaste challenge, Kravle challenge, Speedbounce, Den hurtige og Surpriseøvelse.
- 2.-3. klasse: Ballon challenge, Panda/Krabbe challenge, Trillebør challenge, Sjippe challenge og Surpriseøvelse.
Din klasse kan deltage i alle fem konkurrencer, men hvis det passer bedre for jer blot at gennemføre enkelte konkurrencer, kan din klasse sagtens være med alligevel.

Hvordan optjener min klasse badges?
Skole OL for indskolingen fokuserer på at samle færdighedsbadges, ikke point. I hver konkurrence indtaster I jeres samlede resultat på klasseprofilen i det virtuelle univers. Dette resultat omdannes automatisk til færdighedsbadges.
Sådan omregnes resultater til badges:
Hver konkurrence har 5 niveauer (levels), hvor resultaterne placeres. Level 1 udløser ét badge pr. konkurrence, level 2 udløser to badges, og så videre op til level 5, der giver fem badges.
I har fire uger til at opnå de bedst mulige resultater i de fem konkurrencer. Jo mere klassen øver og dygtiggør sig i konkurrencerne, jo mere vil de også forbedre sig og dermed kunne forbedre deres resultat. Øvelse gør mester, og jo bedre et resultat klassen opnår jo flere badges optjener I.
Vinderne:
Vinderklasserne i Skole OL for indskolingen er dem med flest badges på tværs af konkurrencerne. Skulle det ske, at to klasser har opnået det samme antal badges, så er der indregnet et bagvedlæggende placeringspoint for hvert resultat i de 5 konkurrencer på tværs af årgangen. Dvs. at afgørelsen imellem de to klasser vil den klasse med flest placeringspoint i 5 konkurrencer.
De otte badges er:
Hurtighed, Styrke, Kommunikation, Udholdenhed, Koordination, Præcision, Timing og Balance.
Læs mere om 8 bages her
FAIRPLAY
Fairplay af en Skole OL’s allervigtigste værdier. Fairplay handler kort sagt om respekt for reglerne og respekt for hinanden. Tal gerne med eleverne om fairplay inden konkurrence ugerne.
I Skole OL for indskolingen er fairplay yderst vigtig, da resultat indtastningen foregår ude på skolerne. Indimellem kan det ske at man har misforstået reglerne eller tolket dem på en anden måde end de var tiltænkt. Derfor er der i hver konkurrence indlagt spærregrænser og man kan blive bedt om at dokumentere ens resultat med en lille videosekvens heraf, hvis der tvivl herom. Der vil også løbende blive taget stikprøvekontroller heraf.
Brug vores undervisningsmateriale, der stiller skarpt på fairplay i idrætten. Materialet består af en række cases og aktiviteter, som du kan lave med din elever forud for Skole OL

Bonuskonkurrencer
Der er også to bonuskonkurrencer udover de fem hovedkonkurrencer. Disse påvirker ikke den overordnede konkurrence. De sigter begge mod at styrke klassens fællesskab og kreativitet. Begge bonuskonkurrencer indgår i finaleshowet, hvor der kåres en vinder for hver bonuskonkurrence.
1: Skole OL Dansen
Upload en video af din klasse, der udfører Skole OL Dansen på jeres virtuelle klasseprofil i Skole OL universet.
2: Kampråb
Hvad styrker sammenholdet og sætter scenen bedre end et fælles kampråb, inden I går ud for at kæmpe som et hold!?
Bonuskonkurrencerne er nomineringskonkurrencer, og det er de deltagende klasser, der til sidst vælger vinderen, som annonceres under finaleshowet.
Bonuskonkurrencerne er en nominerings-konkurrence, hvor det i sidste ende er de deltagende klasser, der afgør vinderen, som kåres til finaleshowet.

Vind vilde præmier til hele klassen!
Der er virkelig fede præmier på højkant til dette års Skole OL for indskolingen. Der er præmier til første, anden og tredjepladsen på alle årgange samt præmier til vinderne af de to bonuskonkurrencer.
Førstepladserne vinder fribilletter til hele klassen til WOW Park I Børnenes Hovedstad, Billund, betalt transport frem og tilbage samt seje vinder t-shirts til hele klassen.
Anden pladserne vinder fribilletter til hele klassen til WOW Park I Børnenes Hovedstad, Billund samt Skole OL t-shirts til hele klassen.
Tredje pladserne vinder fribilletter til hele klassen til WOW Park I Børnenes Hovedstad, Billund samt Skole OL buffs til hele klassen.
Vinderne af de to bonuskonkurrencer vinder fribilletter til hele klassen til WOW Park I Børnenes Hovedstad, Billund samt seje vinder t-shirts til hele klassen. Anden- og tredjepladserne vinder Skole OL buffs til hele klassen.
Pynt op til når legene begynder
Skab OL-stemning med vores printbare olympiske dekoration. Pynt klassen og gymnastiksalen let ved at klippe og farvelægge.
Dekorér med guirlander, flag og olympiske ringe. Lav jeres egen olympiske fakkel.
Hold styr på resultaterne. Lav jeres eget resultattavle til konkurrencerne, hvor I kan følge, hvor mange badges I optjener. Hæng tavlen op i klassen eller gymnastiksalen. Tavlen og badges er også gode til at diskutere de færdigheder, der er involveret i de forskellige konkurrencer med eleverne.
