Lokale stævner 2021/2022

For 4.-8. klasse vender Skole OL endelig tilbage til dets fysiske form, som vi kender det inden corona. Foreninger i hele landet er klar til at invitere klasser lokalt til sjove olympiske stævner med masser aktivitet. Klasserne konkurrerer sammen som et hold til stævnerne. Alle elever er med på holdet. De kæmper sammen. De taber sammen. De hjælper hinanden og bakker hinanden op. De går alle efter at kvalificere sig til den store Skole OL finale.

På OL-programmet er 12 forskellige sportsgrene, så der er nok at vælge i mellem. Klasserne kan deltage i lokale stævner i Atletik, Bordtennis, Bowling, Bueskydning, Stafet, Dans, Orienteringsløb, Parasport, Roning, Svømning, Triatlon og Ultimate.

Se Skole OL-kalenderen med oversigt over lokale stævner nedenfor. Kalenderen er slet ikke fuld endnu. Der kommer hele tiden flere stævner i kalenderen. Gå ind og registrer dig som bruger, og opret din klasser HER , så får du direkte besked, når et lokalt stævne kommer i kalenderen i jeres kommune.