Bueskydning

HVAD ER SKOLE OL BUESKYDNING?

Bliv udfordret på teknik, koncentration og præcision når landets 5. og 6. klasser dyster i bueskydning. Hvem bevarer roen i pressede situationer, og hvem omsætter bedst teori til praksis?

I Skole OL Bueskydning skyder hele klassen for en samlet score.

Hvem kan deltage?

Skole OL Bueskydning er for 5. og 6. klasse.

Hvor og hvornår?

Skole OL Bueskydning stævnerne afholdes hos den lokale bueforening.

De fleste bueskydningsstævner vil i dette skoleår ligge i foråret 2022.

NYT! De første stævner i bueskydning er kommet i kalenderen, men der komme mange flere. SE STÆNEKALENDEREN HER.

Sådan tilmelder du din klasse Skole OL Bueskydning

Start med at oprette din klasse i vores tilmeldingssystem. Når din klasse er oprettet vil du få direkte besked, når der kommer et stævne i kalenderen nær dig.

OPRET DIN KLASSE HER.

Hvordan foregår et Skole OL Bueskydning stævne?

Ved alle bueskydningsstævner vil der være et introforløb, hvor eleverne bliver fortrolige med bueskydningens sikkerhed, regler og udstyr, samt får skudt en masse pile under vejledning af foreningens Skole OL-instruktører. Til stævnerne vil eleverne slutte af med at skyde for klassens samlede gennemsnitlige bedste score, som vil indgå i konkurrencen om finalepladser til Skole OL Finalen. Det kaldes for kvalifikationsskydningen. Her skal hver elev i klassen skyde 12 pile, som indgår i beregningen af klassens gennemsnitlige bedste score.

Det kan varierer fra bueklub til bueklub, hvordan de afholder stævnet. Nogle stævner foregår over flere dage og andre afholdes på en enkelt dag. Du kan se de forskellige stævnemodeller herunder, men det vil også fremgå af det enkelte stævne, hvilken model, der er tale om.

Stævnemodel 1

Her foregår stævnet over flere dage, hvor én klasse ad gangen besøger bueklubben. Hver klasse besøger klubben én gang. Her skal eleverne i gennem introforløbet samt skyde deres kvalifikationsskydning.

Når den sidste klasse har været nede i klubben og skyde, er stævnet slut og der kåres derefter en vinderklasse på hver årgang. Vinderklassen er den klasse, som på tværs af alle stævnedagene har skudt den bedste gennemsnitlige klassescore. Vinderklassen kvalificerer sig til Skole OL Finalen i Bueskydning, og klassen kommer dermed til at repræsentere sin by, kommune eller landsdel til Skole OL Bueskydning Finalen. Vinderklassen får direkte besked fra den lokale bueklub.

Stævnemodel 2

Her besøger flere klasser bueklubben på samme tid. Eleverne skal først i gennem introforløbet og senere samme dag skal eleverne skyde for klassens samlede gennemsnitlige bedste score. Kvalifikationsskydningen til Skole OL Finalen vil foregå som et lille lokalt finalestævne hvor klasserne konkurrerer mod hinanden om at repræsentere sin by, kommune eller landsdel til den store Skole OL Finale.

Stævnemodel 3

Her besøger hver enkelt klasse den lokale bueklub 1-2 gange for at træne. Ved træningerne vil eleverne modtage instruktion og træning i bueskydning. Når alle de deltagende klasser har været igennem deres træninger, afholder den lokale bueklub et lokalt stævne, hvor klasserne skyder deres deres kvalifikationsskydning og konkurrerer mod hinanden om at repræsentere sin by, kommune eller landsdel til Skole OL Finalen.

Det vil fremgår at hvert enkelt stævne, hvilken stævnemodel, der er gældende.

Kontakt

For yderligere information om Skole OL Bueskydning, find kontaktoplysningerne her.