Orienteringsløb

HVAD ER SKOLE OL ORIENTERINGSLØB?

Til Skole OL Orienteringsløb stævnerne bliver eleverne udfordret på deres fysiske formåen, koncentration og evne til at finde vej. Klassen dyster imod andre klasser om at finde flest poster i området. Eleverne skal både løbe hurtigt, lægge den rette strategi for at nå så mange poster som muligt, og undervejs skal de også orientere sig på kortet, så de ikke løber forkert.

Hvem kan deltage?

Skole OL O-løb er for 4. – 7. klasse.

Hvor og hvornår?

Lokale orienteringsklubber afholder Skole OL O-løb stævnerne i lokale skove og naturområder.

De fleste stævner vil i dette skoleår ligge i foråret 2022, men enkelte afholdes allerede i efteråret 2021.

Sådan tilmelder du din klasse Skole OL Orienteringsløb

Start med at oprette din klasse i vores tilmeldingssystem. Når din klasse er oprettet vil du få direkte besked, når der kommer et stævne i kalenderen nær dig.

OPRET DIN KLASSE HER.

Hvordan foregår et Skole OL Orienteringsløb stævne?

Ved Skole OL O-løb møder klassen frem, hvor stævnet afholdes. Klassen er på forhånd blevet tildelt en mødetid og en starttid.

Inden start modtager klassen instruktion fra den lokale orienteringsklubs Skole OL instruktør. Alle elever får udleveret et orienteringskort, og når starten går, skal de finde så mange af posterne på kortet som muligt, inden for den afsatte tidsgrænse. Tidsgrænsen er oftest 30 min., men kan variere efter områdets størrelse.

Når alle elever er kommet i mål, tælles klassens samlede antal fundne poster op (der trækkes point fra, hvis eleverne overskrider tidsgrænsen), og gennemsnittet pr. elev udregnes. Når alle klasser har været igennem orienteringsløbet, kåres den klasse, der har det højeste postgennemsnit, som vinder af stævnet.

Gratis undervisningsmaterialer

På Skole OL Undervisningsplatformen finder du materialer til undervisning i orienteringsløb.

Du kan både selv sammensætte dine lektioner og forløb eller downloade færdige lektioner og forløb.

FIND UNDERVISNINGSMATERIALET HER.

Undervisningsforløb med en forening

Vores orienteringsklubber står klar til at lave undervisningsforløb med de klasser, der er tilmeldt et stævne.

Kontakt den lokale klub for at aftale nærmere.

Kontakt

For yderligere information om Skole OL Orienteringsløb, find kontaktoplysninger her