Atletik
Skal din klasse udfordres i løb, spring og kast i de sjove Skole OL atletikdiscipliner, med bl.a. hækstafet, turbokast og speedlængde – så tilmeld din klasse et atletikstævne eller TAST SELV og dyst mod resten af landets 4. – 7. klasser i atletik.
Tilmeld din klasse til stævne eller tast selv i Skole OL Atletik
Start med at oprette din klasse i vores tilmeldingssystem. Er klassen allerede oprettet, gå til stævnekalenderen og tilmeld jer.
Hvad er Skole OL Atletik?
Et Skole OL Atletik stævne er en dag på det lokale atletikstadion med masser af løb, spring og kast. Til stævnerne møder klassen atletikdiscipliner, som hækstafet, turbokast og speedlængde. Klassen dyster sammen som et hold til stævnerne, og alle elever i klasser er med, når der skal samles point ind til klassens samlede resultat. Det er også muligt at deltage i Skole OL Atletik TAST SELV, hvor I selv laver disciplinerne ude på skolen og indtaster resultaterne online.
Læs mere om disciplinerne længere nede på siden.
Hvor og hvornår foregår atletik stævnerne?
Skole OL Atletik stævnerne afholdes af en atletikklub på det lokale atletikstadion. Der vil være stævner i september, april og maj.
Hvem kan deltage i atletik?
Skole OL Atletik stævnerne er for 4. – 7. klasse.
Disciplinerne
Til Skole OL Atletik stævnerne møder du atletikdiscipliner, som er udviklet med øje for, at hele klassen kan være med, og at klassen er sammen om at samle point ind til klassens samlede resultat. Disciplinerne er:
- Hækstafet
- 20x60m
- Speed-bounce
- Speed-længde
- Turbokast
- Medicinbold
- 10x200m
OBS! Antallet af discipliner kan variere fra lokalstævne til lokalstævne. Ligesom zonernes længde, kasteredskaber, hækkehøjden mv. fastsættes af stævnearrangøren.
Pointberegning og kvalifikation
Ved alle discipliner opnår klassen et resultat, som enten er et point, et antal eller en tid. Klassens resultater sammenlignes på tværs af alle klasserne ved lokalstævnet, hvorefter klassens placering i de forskellige discipliner giver et placeringspoint. Vinderklassen er den klasse med flest placeringspoint.
Der findes en vinderklasse pr. årgang til stævnet. Vinderklasserne kvalificerer sig til den store Skole OL Finale i Børnenes Hovedstad, Billund, hvor de skal dyste i mod klasser fra hele landet i atletik.
Atletik TAST SELV
Atletik TAST SELV er for de skoler, der ikke har et Skole OL-lokalstævne i deres kommune.
I TAST SELV konkurrencen dyster i som klasse mod klasser i hele landet. I konkurrerer ude på skolen i fire sjove atletik discipliner og indtaster derefter jeres resultater på jeres klasseprofil på skoleol.dk.
Tilmeld jer via stævnekalenderen, hvor I finder stævnet “Skole OL Atletik TAST SELV”.
Konkurrencen løber indtil den 1. maj 2025.
Gratis undervisningsforløb
De fleste atletikklubberne tilbyder også gratis undervisningsforløb forud for stævnerne. Tag fat i klubben og hør om mulighederne for et forløb for jer.