Discipliner
Skole OL Cross’ tre crossløb
Et Skole OL Cross-stævne består af tre forskellige konkurrencer: StafetCross, TeamCross og SpeedCross.
1: StafetCross
- Klassen inddeles i stafethold á 4 personer. Hvis antallet af elever i klassen ikke passer med hold á 4, kan en deltager løbe max 2 ture på stafetten.
- StafetCross løbes med fire forskellige ture á 300-900 m. samlet distance ca. 2-3.000 m.
- De fire ture løbes ud fra et fælles centrum, hvorfra alle løbere starter og slutter.
- Første løber stiller sig klar med depechen i hånden ved startstregen.
- De øvrige tre løbere placeres i skiftezonen. Det aftales, hvem af dem, der løber de næste ture.
- Den, der afslutter, får en vest eller lignende på, så det er muligt at se, hvem der afslutter. Når fjerdemanden er i mål, er holdet slut.
- Klassens fire først placerede hold tæller point – tilsammen 16 løbere.
2: TeamCross
- Løbes på samme bane som StafetCross.
- Klassen opdeles igen i fire-mands hold.
- Løberne fordeles, så de står klar i skiftezonen i midten af banen.
- Efter første løber har løbet den første tur, løber han/hun hen til løberen på anden tur og afleverer depechen til den næste løber og …
- … sammen løber de nu den anden tur. De skal følges ad hele vejen, og tilbage i skiftezonen afleverer andenløberen depechen til den tredje løber i hånden og …
- … sammen med tredjeløberen løber de alle tre nu ud på den 3. tur. De skal følges ad hele vejen, og tilbage i skiftezonen afleverer tredjeløberen depechen til fjerdeløberen og …
- … alle fire på holdet følges ad på sidste tur. Ved mål skal de holde de hinanden i hånden de sidste ca. 10 meter på vej til målstregen.
- Klassens fire først placerede hold tæller point – tilsammen 16 løbere.
3: SpeedCross stafet 20×60-100 m
- 20 x 60-100 m stafet kendes også fra Skole OL Atletikstævnerne, men foregår i denne sammenhæng i samme område og på samme underlag som de øvrige crosskonkurrencer.
- Stafetholdet skal bestå af 20 løbere. Er der for få elever, må eleverne gerne løbe flere ture, så længe der løbes 20 ture.
Sådan gives der point i Skole OL Cross
I Skole OL Cross konkurreres i placeringspoints, og der tages ikke tid i konkurrencerne:
- plads = 100 point
- plads = 97 point
- plads = 95 point
- plads = 94 point
- plads = 93 point
- plads = 92 point
- plads = 91 point
- Osv…
Summen af klassens points i de tre konkurrencer afgør klassens endelige placering.