e-cykling

HVAD ER SKOLE OL E-CYKLING?

e-cykling er gaming og e-sport med høj puls og sved på panden! I den virtuelle cykelverden, er det dine egne evner til at træde hårdt i pedalerne, som afgør hvor hurtigt din Avatar suser igennem computerlandskabet. Eleverne vil i e-cykling blive udfordret på deres fysiske formåen på cyklen og ligeledes i forhold til at lægge den rette strategi for at komme hurtigst fra start til mål. Eleverne skal arbejde med løbende udskiftning på den stationære cykel.

Hvem kan deltage?

Skole OL e-cykling er for 6. og 7. klassetrin.

Hvor og hvornår?

Skole OL e-cykling afholdes af lokale cykelklubber. Stævnerne foregår indendørs enten i klubbens lokaler eller i en tilknyttet idrætshal. Stævnerne ligger i april-maj 2022. En stævnedag varer typisk 3-4 timer.

Sådan tilmelder du din klasse Skole OL e-cykling

Start med at oprette din klasse i vores tilmeldingssystem. OPRET DIN KLASSE HER.

Er dine klasser allerede oprettet? Find et stævne i stævnekalenderen og tilmeld din klasse.

Hvordan foregår et Skole OL e-cykling stævne?

Skole OL e-cykling er en klassekonkurrence, hvor klassen konkurrerer i to separate etaper:

  1. En bjergetape
  2. En sprinteretape

Begge etaper køres på tid, og ligesom i Tour de France lægges tiderne sammen og den klasse med den hurtigste samlede tid vinder. Hver klasse deles om én cykel, som er koblet op til systemet og storskærmen. Eleverne arbejder med løbende udskiftning på den stationære cykel. Alle elever fra hver klasse skal deltage i begge etaper og hver elev skal mindst køre på cyklen i 30 sekunder i hver etape.

Bjergetapen

Klasserne dyster imod hinanden om at køre 6 km op ad et bjerg hurtigst muligt. Alle klasserne starter samtidigt på startstregen, og kører om kap op ad bjerget imod hinanden. Det vil være muligt at følge hvordan de forskellige klasser er placeret i forhold til hinanden undervejs. På bjergetapen er hurtige cykelskift afgørende, fordi ens Avatar mister meget fart, når der ikke trædes i pedalerne.

Sprinteretapen

Sprinteretapen foregår på stort set samme måde som bjergetapen. Alle klasser starter samtidigt på startstregen, og kæmper om at køre en 15 km flad rute hurtigst muligt! Hurtige cykelskift er her ikke lige så afgørende som på bjergetapen, da ens Avatar stadig triller i lang tid efter man ikke længere træder i pedalerne. Det kan derfor være en god ide at sprinte op i rigtig høj fart, inden man hopper af cyklen og overlader den til sin klassekammerat.

   

Regler

  • Alle elever skal cykle og bidrage til holdets køretid i mindst 30 sekunder på begge etaper.
  • Tiderne for de to etaper lægges sammen, og denne tid udgør klassens samlede resultat
  • Man må gerne indstille på cyklen undervejs, men det kan være en fordel at lægge en strategi for elevernes rækkefølge, så indstillinger undervejs kan minimeres eller undgås.

Til stævnet medbringes

  • Sportstøj
  • Drikkedunk
  • Kondisko

Undervisningsforløb med en cykelklub

Som en del af Skole OL har den enkelte klasse mulighed for at komme ud i den lokale cykelklub og prøve e-cykling i klubbens lokaler. Her vil klassen blive præsenteret for Skole OL konkurrencen, men ligeledes for mange andre elementer i e-cykling. Eleverne kan prøve at cykle korte løb imod hinanden, mens andre forsøger at sætte den hurtigste tid op ad en lille bakke eller i en sprint. Klassen kan ligeledes blive opdelt i mindre grupper, som så kan konkurrere imod hinanden på samme måde, som det vil foregå på til stævnedagen ved Skole OL.

Kontakt

Har du spørgsmål til e-cykling eller Skole OL, så tag endelig fat i os.

For spørgsmål vedr. tilmelding, undervisningsforløb, praktiske informationer eller Skole OL generelt skriv til Skole OL sekretariatet på [email protected] eller tlf. 24 60 88 02.

Har du spørgsmål vedr. selve e-cykling konkurrencen, fx til regler eller udstyr, kan du kontakte udviklingskonsulent i Danmarks Cykle Union, Martin Wang Hjørngaard på [email protected] eller tlf. 50 51 07 17.