Faciliteter

Skole OL Svømning foregår selvfølgelig i svømmehallen. Elever der ikke vil kunne deltage uden hjælpemidler, som eksempelvis svømmebælte, svømmefødder, osv., må gerne benytte sig af disse. Det handler naturligvis om at give alle elever, en så god oplevelse, som overhovedet muligt, med respekt for den enkeltes formåen. Elever der kan svømme uden hjælpemidler, må ikke benytte hjælpemidler til at forbedre deres præstation.


To konkurrenceforme

Til Skole OL Tast Selv – Klassedysten, hvor klassen svømmer så langt de kan på bare 20 minutter, skal der ikke benyttes nogle særlige redskaber. Aktiviteten afvikles blot i skolens ordinære svømmeundervisning. Der kan med fordel bruges tællelister, til at holde styr på elevernes mange svømmede meter.

Til Skole OL Svømmestævne deltager klassen i et stævne arrangeret af en lokal svømmeklub. Det er den samme konkurrenceform, som anvendes ved Skole OL Finalen, nemlig Svømningens 10-kamp. Alle redskaber stilles til rådighed af arrangørerne.

De deltagende elever skal til et stævne medbringe:

  • Badetøj
  • Svømmebriller
  • T-shirt/træningstøj til at holde varmen mellem konkurrencer
  • Håndklæde
  • Drikkedunk
  • Madpakke
Følg os