Undervisningsmaterialer til idræt
Skole OL for indskolingen
Skole OL for indskolingen har fem aktiviteter pr. klassetrin. Aktiviteterne er sjove små stafetter med fokus på grundmotorik og fællesskab.
- 0.-1. klasse: Den hurtige, Kaste Challenge, Kravle Challenge, Speedbounce Challenge og Scorings Challenge.
- 2.-3. klasse: De gående, Ballon Challenge, Panda/krabbe Challenge, Sjippe Challenge, Scorings Challenge.
Download aktivitetsbeskrivelserne herunder.
48 timer til OL
Sara Slott Petersen vandt OL-sølv i 400 meter hækkeløb i 2016. Hvordan er det at være OL-atlet og vinde en medalje?
Materialet består af otte spændende temaer, som tager eleverne med bagom OL. Temaerne er:
- OL-byen
- Spisesal
- Stadion
- Løbet
- Doping
- Medalje
- Medier
- Ingen vinder alene
Materialet findes både digitalt og kan downloades som et hæfte.
Kropslig trivsel
Menneskekroppen kan se ud på mange måder, og den kan godt være smuk, selvom den ikke ligner dem, der fylder mest på de sociale medier. Det er der desværre rigtig mange børn og unge, som ikke ved, viser flere trivselsundersøgelser. Derfor har Skole OL i samarbejde med Anti Doping Danmark udarbejdet et nyt undervisningsmateriale, som skal sætte fokus på kropslig trivsel i idrætsundervisningen.
Undervisningsmaterialet tager afsæt i projektet Spejlven, som er lavet i samarbejde mellem Anti Doping Danmark og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Det nye materiale behandler temaerne selvrespekt og selvværd, kropsidealer og tryghed i egen krop, og alle temaer indeholder øvelser og spørgsmål om kropslig trivsel.
Fairplay
En af de vigtige traditioner, der er forbundet med OL, er afgivelsen af den olympiske ed. Den olympiske ed blev aflagt første gang ved de Olympiske Lege i Antwerpen 1920.
Siden legene i Tokyo i 1964 har det heddet det olympiske løfte. En deltager på værtsnationens hold aflægger på samtlige deltagende idrætsudøveres vegne det olympiske løfte i forbindelse med åbningsceremonien. Udøveren holder i et hjørne af det olympiske flag, mens løftet fremsiges. Udøveren sværger blandt andet på at følge reglerne, holde sig fra snyd og udvise fairplay.
Vi har sammen med Anti Doping Danmark arbejdet med begrebet fairplay. Sammen har vi skabt den børneolympiske ed samt et undervisningsmateriale med fokus på fairplay.