Tilmelding

SÅDAN TILMELDER DU DIN KLASSE TIL SKOLE OL

Undervisningsforløb og lokalstævner hos de lokale idrætsforeninger er en stor del af Skole OL’s DNA. Vi har tilpasset konkurrencekoncepterne, så vi i 2021 inviterer én klasse ad gangen til lokalstævner og undervisningsforløb for at mindske risikoen for smittespredning imellem klasser. Hvis der sker lempelser på corona-restriktionerne i løbet af foråret, vil der forhåbentlig være mulighed for en opskalering ved lokalstævner, så flere klasser mødes og dyster mod hinanden samme dag. Der vil også være mulighed for Tast Selv løsninger i flere sportsgrene.

Du tilmelder din klasse til Skole OL via vores tilmeldingsmodul, som du finder HER. Du kan også vælge “Mit Skole OL” øverst i højre hjørne.

Opret en Skole OL profil og tilføj din klasse til profilen. Herefter kan du tilmelde klassen til Skole OL stævner eller Skole OL Tast Selv.

Det er gratis at deltage i Skole OL, dog afholder skolerne selv transportudgifterne til lokalstævnerne.

Skole OL stævne: Tilmeld din klasse til et lokalstævne, som arrangeres af jeres lokale forening. Det er gratis at deltage. Find et stævne nær jer HER. Læs flere detaljer om de forskellige sportsgrene HER.

Skole OL Tast Selv: Lav jeres eget Skole OL med din klasse i idrætsundervisningen og indtast efterfølgende jeres resultater. Resultaterne kan registreres, når I er logget på skoleol.dk. Skole OL Tast Selv er muligt i Atletik (4.-8. klasse), Bowling (4.-8. klasse), Cross (4.-8.klasse), Roning (6.-8. klasse) og Svømning (4.-5. klasse). Læs mere om Tast Selv under de enkelte sportsgrene.

Undervisningsforløb: Du har også mulighed for at tilmelde din klasse til et undervisningsforløb, som jeres lokale foreninger står for. Læs mere om forløb HER

Vi glæder os til at se jer til Skole OL!